Mit LokalBolig er en app udviklet til dig, som enten har sat din bolig til salg, har købt en bolig, eller søger en bolig gennem LokalBolig. Som boligsælger kan du hurtigt få et overblik over hvordan det går med salget af din bolig. Med ”Mit LokalBolig” kan du se de nyeste statistikker for din bolig. F.eks. hvor mange kliks der har været på din ejendom på lokalbolig.dk, samt hvor de besøgene kommer fra (fx facebook, Boliga etc.). Derudover kan du se hvor mange som har downloadet salgsopstillingen på din bolig, antal bud, samt antallet af bestilte fremvisninger. Du har også mulighed for hurtigt at tilgå butikkens kontaktoplysninger, og med en enkelt berøring af skærmen kan du ringe op eller sende en mail. Har du flere boliger til salg samtidig hos LokalBolig er de alle samlet i denne app på en overskuelig måde.
Er du boligsøgende hjælper app’en dig med at finde dit boligmatch. Alt du skal gøre er, at oprette din søgeprofil og så sørger vi for, at finde boliger som matcher dine ønsker. Så snart vi har en bolig som matcher dine ønsker, sender vi dig en push-notifikation på app’en, så husk at sige ja til at modtage notifikationer, så du altid står forrest i køen, til at se din drømmebolig.
Har du købt en bolig via LokalBolig, kan du anvende app’en undervejs i købsprocessen, så du hele tiden er opdateret med relevante dokumenter og informationer om din nye drømmebolig.
Hvis du er en kombination af alle tre ting, har du selvfølgeligt adgang til det hele i én og samme app.
Vi glæder os til at byde dig velkommen i ”Mit LokalBolig”.